Et livsstilsmagasin fyldt med kreative DIY-ideer, enkle madopskrifter, medrivende artikler og smuk fotografering af inspirerende boliger, vintage loppemarkedindretning og kunsthåndværk, nostalgisk europæisk havedesign og blomsterarrangementer - alt sammen i den franske og nordiske indretningsstil.
Få daglig boliginspiration • Få din daglige dosis af inspiration. På Instagram under jeannedarcliving kan du følge med i vores univers af inspirerende billeder af smukke hjem, gode ideer, DIY-projekter, madopskrifter, og hvad vi ellers går og arbejder på.
Jeanne d'Arc Living
Find forhandler
Bag magasinet
Find også • masser af opskrifter på nem og lækker mad, ideer til kreative DIY-projekter, boligartikler samt blomster og haveliv
Kære læser
Fra haveskur til "HYGGEHYTTEN" • Hos Tine og Anders Gudiksen blev pladsen i sommerhuset efterhånden trang, efterhånden som børnene blev voksne og havde kærester på besøg. Tanken om at forvandle det gamle haveskur til et lille anneks voksede frem. Først var der en vis skepsis, men idéen viste sig at være svær at slippe, og langsomt vandt den gehør.
Et strejf af sydfransk sommer • Hvorfor er det egentlig, at vi aldrig bliver trætte af lavendel? Måske fordi den dufter af sommer, selv når kalenderen siger noget andet. Måske fordi den står der, rank og blåviolet, som en lille påmindelse om, at skønhed ikke behøver at råbe højt for at blive bemærket. Vi har gennem årene bragt flere artikler om lavendel, og alligevel vender vi tilbage. Den hører ganske enkelt så naturligt til vores stil. Den har den dér franske lethed over sig, som både kan være enkel og sanselig på én gang.
Sommer, sol og tomater • Tomater, der er modnet i sommersolen, gylden olivenolie og enkle råvarer er hjertet i det syditalienske køkken. Denne gang lader Rossella tomaterne spille hovedrollen i en række enkle og stemningsfulde retter, hvor kvaliteten af råvarerne får lov at træde frem. Fra sprød focaccia til rustikke brød og lette retter samler opskrifterne sig om tomatens mange muligheder – altid med respekt for traditionen og glæden ved det enkle køkken. Det er mad, der smager af varm italiensk sommer.
Min sommerhave når jeg tager på ferie • Jeg mærker tydeligt, at sommeren sitrer i luften, når jeg går ud i haven, for grøntsagerne vokser hurtigere, end jeg kan følge med, frugten modner med rekordfart, og blomsterne folder sig ud i alle regnbuens farver.
Pelargonier og glæden ved at lave dem selv
DIY: Knagerække OG PATINEREDE LERPOTTER • Rolige sommerdage indbyder til små, kreative gør-det-selv-projekter. Med få materialer kan du lave en hjemmelavet knagerække og patinerede lerpotter til haven, annekset, udestuen eller hvor du vil, og du kan sætte dit eget præg på det endelige resultat. Her viser Janne fra Anno1808, hvordan hun lavede sine.
FINLAND for alle sanser • Finland rummer en særlig ro. En stilhed fuld af nærvær, natur og historier, som langsomt folder sig ud. Aada har sammensat en stemningsfuld og oplevelsesrig tur for os, hvor kunst, kultur, gastronomi og storslået natur går hånd i hånd. Hun viser os tre forskellige steder – charmerende boutiquehoteller, historiske herregårde, frodige æbleplantager, vandrestier gennem skove og klippelandskaber samt små, levende landsbyer med kunsthåndværk og lokale specialiteter. Her er plads til både fordybelse og eventyr.
Mad med CITRONER • Citroner er som små solstrejf i køkkenet. De kan være blide og runde eller skarpe og forfriskende, men de har altid evnen til at løfte både det søde og det salte. I alt lige fra kager og småkager til cremede oste, lette retter og hjemmelavet likør giver citronen en friskhed, der føles både enkel og luksuriøs på samme tid. Her har vi samlet en håndfuld opskrifter, hvor citronen får lov...